Hvad er Robinsonlisten, og hvad dækker den?
Robinsonlisten er et offentligt register under Folkeregistret og CPR. Det administreres af CPR-kontoret via borger.dk.
Formålet er enkelt. Du melder dig fra uadresserede henvendelser fra virksomheder, du ikke selv har kontaktet.
Registret dækker to ting:
- Adresseret reklame sendt med posten
- Telefonsalg fra danske virksomheder (telemarketing)
Det er gratis at tilmelde sig. Ingen abonnement, ingen hage ved det.
Derfor virker Robinsonlisten som første skridt
Danske firmaer er forpligtet til at tjekke listen, før de ringer eller sender reklame. Det giver dig tre konkrete fordele:
- Færre opkald fra callcentre der sælger forsikringer, avisabonnementer og lignende
- Mindre reklamepost i din postkasse
- Et gratis, lovfæstet værn, du kan sætte op på fem minutter
Effekten kommer ikke øjeblikkeligt. Virksomhederne opdaterer typisk deres lister én gang om måneden.
Sådan tilmelder du dig — og hvad den ikke stopper
Tilmeldingen foregår digitalt. Du behøver ikke ringe eller sende papirer.
- Gå ind på borger.dk
- Log på med MitID
- Find Robinsonlisten under Folkeregister og CPR
- Vælg om du vil frabede dig reklame, telefonsalg eller begge dele
- Bekræft — du er tilmeldt med det samme
Efter cirka en måned mærker du effekten, fordi virksomhederne skal nå at opdatere deres kontaktlister.
Her kommer det ærlige forbehold. Robinsonlisten er ikke et fuldt skjold mod alt, der forstyrrer dig.
Den stopper lovlig telemarketing fra danske firmaer, der følger reglerne. Den stopper ikke:
- Svindelopkald og robotopkald, som ignorerer al lovgivning i forvejen
- Udenlandske firmaer uden dansk tilknytning
- De data, som databrokers allerede har liggende om dig
Med andre ord: Robinsonlisten lukker for de opkald, der kommer, fordi nogen har fundet dit nummer lovligt. Den fjerner ikke selve dine oplysninger fra de registre, hvor de ligger.
Næste skridt: fjern dine data ved kilden
Robinsonlisten løser kun den ene halvdel af problemet. Dit navn, telefonnummer og adresse ligger stadig hos danske og internationale databrokers, opslagstjenester og telefonbøger som Krak og De Gule Sider. Selv dit teleselskab sidder på mere data, end de fleste tror.
Så længe dataene ligger der, kan de blive brugt igen. Solgt videre. Vist frem til hvem som helst, der søger dit navn.
Her træder GDPR ind. Ifølge borger.dk og Datatilsynet har du ret til at få dine personoplysninger slettet hos den, der ligger inde med dem: den såkaldte ret til sletning.
Privio finder de kilder, hvor dine data ligger, og sender sletteanmodninger på dine vegne. Vi følger op, hvis en dataansvarlig ikke svarer inden for fristen. Vi kan ikke garantere, at alle sletter med det samme, men vi lægger presset og holder styr på det for dig.