Hvad phishing er

Phishing er forsøg på at franarre dig oplysninger ved at udgive sig for nogen, du stoler på. En bank, et pakkefirma, en myndighed, din arbejdsplads.

Målet er som regel adgangskoder, kortoplysninger eller MitID. Nogle gange er målet bare at få dig til at klikke, så der kan installeres noget på din enhed.

Ordet dækker tre kanaler:

  • Phishing på mail
  • Smishing på SMS
  • Vishing på telefon

Metoden er den samme. Kun kanalen skifter.

Kendetegnene, i den rækkefølge de er nemmest at tjekke

Beskeden haster. Kontoen lukkes i dag, pakken sendes retur i aften, betal inden midnat. Tidspres er det ældste greb der findes, fordi det får folk til at springe kontrollen over.

Der er et link, du skal bruge. Ægte afsendere beder dig sjældent om at logge ind via et link i en besked. Din bank beder dig aldrig om det.

Afsenderen ligner, men er ikke. Domænet er tæt på det rigtige, med et bogstav byttet ud eller et ekstra ord foran. Det er svært at se på en telefon, hvor adressen ofte er forkortet.

Du bliver bedt om noget, ingen rigtig afsender beder om. MitID-kode, kortnummer, kontrolcifre. Ingen myndighed og ingen bank spørger om det i en besked.

Du havde ikke ventet den. Den stærkeste indikator er ofte den enkleste: du har ikke bestilt en pakke, ikke søgt om noget, ikke handlet der.

Hvis du er i tvivl

Brug ikke linket. Gå ind på virksomhedens hjemmeside ved selv at skrive adressen, eller ring til dem på et nummer, du selv har fundet frem til.

Du kan også videresende beskeden til vores gratis svindeltjek på 52 34 98 26, eller indsætte teksten på svindeltjek. Du får en vurdering tilbage. Det er en vurdering, ikke en garanti, og det er gratis, også hvis du ikke er medlem.

Hvis du allerede har klikket

  1. Afbryd forbindelsen, hvis du frygter, der er installeret noget.
  2. Skift adgangskoden på den ramte tjeneste, og alle steder du har genbrugt den.
  3. Kontakt din bank med det samme, hvis du har indtastet kortoplysninger eller netbankoplysninger. Bankerne har spærringsnumre døgnet rundt.
  4. Anmeld det. Se herunder hvor.

Hvor du faktisk anmelder det i Danmark

Det er her, mange sider er upræcise, så her er de faktiske veje:

Er du blevet svindlet for penge eller oplysninger: anmeld på politi.dk under digital kriminalitet. Det dækker telefon- og SMS-svindel, misbrug af kortoplysninger og digital afpresning.

Har du brug for hjælp undervejs: Cyberhotline for digital sikkerhed kan kontaktes på 33 37 00 37. Den henvises der til fra flere officielle sider.

Er det et fupnummer, der ringer: anmeld nummeret til dit eget teleselskab. Både TDC og Telenor har en formular til det og kan spærre nummeret.

Forbrugerombudsmanden tager IKKE phishing. De behandler klager over spam, altså markedsføring du ikke har bedt om, og de skriver selv direkte, at man ikke kan klage over virus eller phishing hos dem. Send det til politiet i stedet.

Hvorfor du overhovedet får dem

Svindlere skal bruge et nummer eller en mailadresse for at nå dig. Dem køber de eller høster de fra kilder, hvor dine oplysninger ligger åbent.

Det er derfor, det hænger sammen med resten af det, vi laver. Jo færre steder dine oplysninger ligger, jo færre lister ender du på. Det gør dig ikke usynlig, men det gør dig sværere at ramme. Se hvad et databrud betyder og hvordan du får ryddet op.